Odd Fellow Palæet tæt ved Domkirken, og med udsigt over fjorden

Tak fordi du besøger hjemmesiden


      

 

 
Odd Fellow Roskilde
 Broderloge nr. 77 Rolf Krake

                                       Stiftet den 27.11.1955

   


 

under
Den uafhængige Storloge
 

I.O.O.F
 

 __________________________________________________________________________________________

       

Historisk baggrund                                                                                  Tilbage til forsiden

Efter anden verdenskrigs afslutning i 1945, herskede der stadig en form for undtagelsestilstand i landet under hvilken vores moderloge nr. 26 Kong Hroar´s logemøder måtte suspenderes. Dels på grund af brændstofmangel, og dels på grund af direkte forbud mod afholdelse af møder.
Under tyskernes besættelse, var medlemstallet nået op på ca. 260 brødre.

Det gav anledning til, at man begyndte at tale om at dele Logen, idet den nære kontakt mellem brødrene var for lille ved det store medlemstal. Mange brødre kendte ikke hinanden, selv om de var medlem af samme loge.

Logens historie.
Broderloge nr. 77 Rolf Krake blev stiftet den 27. november 1955.

Navnet blev Rolf Krake, og begrundelsen herfor var, at Hrolf Krake, ifølge sagnet, var en fostersøn af Kong Hroar, men man undlod " H " i navnet Hrolf.
og nummeret blev 77, fordi det var den 77. loge i rækken af stiftede broderloger.
                                                                                                                                                                                                
                               
      J.H. Jensen blev indviet i loge nr. 26 Kong Hroar i 1924, hvor han 4 år efter blev sekretær.
        Denne betroede post blev begyndelsen til et langt og virksomt ordensliv som overmester
        og sluttende som eksstorrepræsentant. Den 27. november 1955 var han medstifter af loge
        nr. 77 Rolf Krake og dennes første overmester. Han var en dybt engageret broder, der ved
        sin inspiration og tro på Odd Fellow´s lære om menneskekærlighed som bærende kraft mellem
        mennesker, virkede han som en dynamo for logen og for Ordenen.



       I.H.Jensen     
 Logens  overmester.   
     
     1955-1956 

I 2005 holdt logen på stiftelsesdagen sin 50 års stiftelsesfest, som blev en festlig begivenhed. Først med en festloge i logesalen med bl.a. br. Stor Sire Hans Petersen, som også ved samme lejlighed kunne tildele br. Poul Hansen et 50 års hæderstegn. Den efterfølgende fest med ledsagere fandt sted på Hotel Octavia i Roskilde, som logen ved den lejlighed kunne råde over. Brødrene var i kjole og hvidt, og damerne i de flotteste kjoler. Udover de rituelle taler og underholdning var der mange tilkendegivelser og ønsker om logens fremgang og lykke. 

Broderloge nr. 77 Rolf Krake har i dag på grund af sin størrelse et tæt broderskab, og mange brødre opnår både 25 og 40 års hæderstegn. Det er et rart sted at være. (se logeliv) Udover de rituelle aktiviteter lægger logen vægt på at finde gode foredragsholdere, som med deres indlæg kan højne brødrenes almen viden. Der afholdes mindst 4 møder om året, hvor ledsagere også inviteres til en hyggelig aften med god mad og underholdning. Logen aflægger besøg på virksomheder og institutioner efter behov og styrker på denne måde også sammenholdet.
 

I de seneste år har logen stillet et hold til landsmatchen Odd Fellow Golf, hvor ca. 200 Odd Fellow brødre og søstre deltager. I 2008 blev stævnet afviklet i Brønderslev, og loge nr. 77 Rolf Krake løb med pokalen, og havde derfor arrangeret stævnet i Roskilde i 2009. Det blev en stor succes, ca. 200 golfspillere havde en god dag på golfbanerne i Roskilde og Hedeland. Aftenarrangementet blev afholdt i Slagteriskolens kantine. Aftenen før golfmatchen besøgte 64 interesserede Odd Fellow Palæet, hvor logesalen blev vist frem og bygningens historie forklaret af exstorrepr. Torkil Petersen. Br. organist Gert Dejbjerg demonstrerede orglet. Det afkastede megen ros. Odd Fellow Golf donerede 5000 kr. til SOS-Børnebyerne ved samme lejlighed. 

Logens humanitære arbejde består bl.a. i donationer til forskellige lokale modtagere, som har gjort logen opmærksom på et behov for økonomisk hjælp. Sammen med de øvrige Odd Fellow loger i Roskilde har logen deltaget i et velgørenhedsarrangement på spillestedet Gimle i 2008, som gjorde det muligt at donere 28.740,75 kr til SOS-børnebyerne. Et lignende arrangement fandt sted d. 25. oktober 2009 og blev en stor succes. D. 30.1. 2010  kunne Odd Fellow Ordenen ved en overdragelsesfest i Palæet i Bredgade, Kbh.overrække en check på 4,2 mill kr. til SOS Børneby protektor HKH prinsesse Bennedikte. Roskilde logernes andel heraf var over 100.000 kr.      

Logens Historie er under skrivning.  

Tilbage til forsiden